Jul i Gjessø

JUL I GJESSØ

Traditionen tro afholder Grundejerforeningen i samarbejde med Gjessø Forsamlingshus julearrangement.

Søndag d. 27. november kl. 16:00 tændes juletræet ved købmanden. Herefter går vi til forsamlingshuset, hvor der vil være glögg og æbleskiver til alle. Vi får besøg af julemanden og igen i år er der mulighed for at lave sin egen juledekoration.

 

Jagtgudstjeneste i Brande Kirke

Søndag 6. november kl. 17.00 er der igen Jagtgudstjeneste i Brande Kirke mellem Gjessø og Sepstrup.
 
Traditionen tro indbyder Them Sogn til Jagtgudstjeneste. På samme måde som høsten fejres i kirken, har man gennem de senere år fejret jagten.
 
Kirken er flot pyntet i jagtens tegn og jagthornblæsere medvirker.
Majbritt Kjærsgaard Roulund er dagens præst.
 
Efter gudstjenesten er der middag i Gjessø Forsamlingshus – menuen består af gule ærter med tilbehør. Pris for deltagelse er 75 kr. + drikkevarer.
 
Tilmelding til spisning på hans@hestehospitalet.dk eller 21 27 78 11,
 
Arrangementet er ikke blot for jægere – men henvender sig til alle, der vil opleve en anderledes aften i kirken

Spaghettigudstjeneste i Them Kirke

Onsdag 26. oktober kl. 17.30 er der igen spaghettigudstjeneste for store og små i Them Kirke.
Andreas er dagens præst og han får besøg af et par gæster – sammen fortæller de historien om “Den barmhjertige Samaritaner – der ikke var for fin til at hjælpe en mand i nød.
Efter gudstjenesten er der som altid kødsovs og pastaskruer i Sognehuset til en pris a 25 kr. for voksne og børn spiser gratis med.
 
Alle er velkomne

Spaghettigudstjenesterne starter op igen i Them Sogn

Det er igen sæson for Spaghettigudstjenester i Them Sogn.
Den første holdes onsdag 28. september kl. 17.30 i Them Kirke og handler om Noas ark. Løven og æslet kommer forbi og fortæller historien sammen med sognepræst Andreas Engelbrecht Hansen.
Efter gudstjenesten er der pastaskruer og kødsovs i Sognehuset til den billige pris af 20 kr. pr. voksen.
Kig indenfor til en god oplevelse i din Folkekirke.